Jeg sad i bussen på vej hjem fra far. Vi havde snakket om så meget. Vi havde et fantastisk godt forhold til hinanden, men nu var det hele gået galt. Det startede med, at vi sad og spiste en lækker middag, da far sagde:"Nu er det på tide, jeg siger det..."
"Hvad?" spurgte jeg fraværende. Min far rejste sig og gik ud i køkkenet. Jeg spurgte igen, hvad det var. Min far vendte sig om og så lige på mig ude fra køkkenet:"Jeg" han sank, en klump og begyndte med skælvende stemmen at snakke videre."Jeg har fået en ny kone". Ordene blev hængende i luften; jeg  havde endnu ikke forstået hvad han havde sagt. Han gik ud i køkkenet igen, endelig var ordene nået ind til det inderste af min hjerne. Men hvordan kunne han gøre det. Mor havde, ellers snakket om at vi alle skulle flytte sammen igen. Far var også villig, han ville endda lade mig få det store værelse, men nu var det hele ødelagt.
"Donk donk" Jeg kiggede, ud i køkkenet for at se hvem det var der bankede på. Det var min far der lukkede døren op, det plejer ellers at være mig, fordi at far ikke gider men i dag var det anderledes. Personen nåede ikke at banke på to gange på den store gamle trædør. Det knirkede, ligesom på gamle gyserfilm da han åbnede. Vejret var gråt, og efterårsbladene føg ind gennem døråbningen. Et par sorte højhælede sko betrådte gulvet, skoene tilhørte en gammel fed lille sorthåret tysklærer, som jeg uheldigvis blev undervist af i skolen. Hun havde en lårkort kjole på, så man rigtig kunne se hendes deller. Hendes øjne skulede rundt i rummet igennem de ekstra stærke brilleglas . Men hvad skulle hun her?
Jeg var lamslået, da jeg så at far gik hen til hende og kyssede hende. Jeg trak vejret meget hurtigt, og mine næsebor vibrerede. blodet pumpede vildt i mine årer, og mine hænder var svedige. Det kunne de da ikke tillade sig. Det hele stod stille, og det eneste jeg hørte var far der stod og kyssede hende. Sådan blev de ved, jeg knugede min kniv i hånden. Mens en tanke for igennem mit hoved, måske skulle man bruge kniven. Den skinnede i lampens skær, og takkerne var helt nye og slebne, han havde fået den af mig i julegave. Far tog galant frakken af hende, og de kom ind i stuen. De lod som om de ikke så mig. Hendes klamme parfume rev i mine næsebor, og jeg var lige ved at koge over, da hun spurgte til mine lektier. Far fortalte om hvor hjælpsom jeg var, mens han beordrede mig til at tage opvasken.
Ude fra køkkenet kunne jeg lige nå, og se dem sidde i sofaen. Far havde armen om hende, mens de sad og snakkede. Jeg havde gennem hele mit liv, fundet mig i at blive såret. Som for eksempel første gang jeg havde en pige med hjem, havde far fortalt om at vi ikke skulle sidde på sengen, fordi at jeg var en senge-tisser. Næste dag vidste hele skolen det, og dem som jeg troede var mine venner begyndte også at kalde mig senge-tisser.
Men i aften skulle det ende, jeg tog en fast beslutning, og et fast greb om den store kødkniv. Den lå godt i hånden, skaftet var lige tilpasset fingrene. Med listende skridt gik jeg gennem køkkenet og ind i stuen. Der var ikke meget lys henne ved sofaen, men det passede mig også godt. Han havde flyttet hånden fra nakken, og ind under den blonde bluse. Musikken spillede i baggrunden, så de kunne ikke høre mig. Nu var jeg lige ved siden af sofaen, de sad med ryggen til mig. Jeg løftede hånden med kniven i, jeg følte mig ligesom Heeman i tegneserierne. Da jeg svingede den i luften, tænkte jeg om det nu var det rigtige jeg gjorde. Det var det, for det var mig der havde lidt, og nu skulle min far ikke leve godt, efter det han havde gjort.
Kniven kørte gennem fars isse, som når man flækker en kokosnød. Det røde varme blod fløj over det hele. Blodklatter ramte tysklærerens brilleglas, så det blev helt rødt. Men hun tog sig ikke af det, hun skreg og var fuldstændig panisk. Skrigene var lige ved at springe min hjerneskal, mindst 120 db. "Hold  kæft bitch" ordene røg ud af munden på mig, mens jeg truede hende med kniven. Det var en dejlig fornemmelse at have magt, jeg har altid drømt om hvordan jeg kunne slå hende ihjel, når hun smed mig på kontoret. Det knaste rigtig dejligt, da jeg skar hendes lange spinkle finger over. Efter den tredje finger besvimede hun, og vågnede ikke op igen; hun blev liggende i hendes egen pøl af blod. Øjnene var stadig åbne, og stirrede stift op i loftet. Den venstre hånd hvor der kun var to fingre tilbage, trak sig sammen i kramper.
Med en brummende lyd, startede bussens gamle motor og kørte væk. Jeg kiggede ned af mig selv, og opdage at min trøje var smurt ind i blod. Men jeg var ligeglad, det eneste jeg tænkte på, var hvor godt det var at jeg reddede mig selv for at se min far blive lykkelig. Mens jeg kiggede ud af busvinduet, så jeg en mand og en dame komme kørende med deres lille baby. Hvorfor kunne det ikke være mig, hvorfor skulle jeg ende som et skilsmissebarn. Jeg huskede en sætning som min far plejede at sige:

Der vil altid være psygisk syge, der ikke kan klare presset og derfor må gribe til vold.........